Nyheder / Nyheder 2010

Nyheder 2010

Den 22. december, Køge Ås
 
Så blev det tid for en gå tur på Køge Ås sammen med Lene, denne her gang var lidt speciel, da Lanzo ikke var med, da han stadigvæk døjer med et dårligt bagben, han skal have taget røntgen den 30. december, så må billederne vise om det er de skruer han har fået sat ind der driller eller om det måske er hans mensik der måske er røget, uanset hvad så kommer det til at tage lidt tid inden vi igen kan nyde hans selskab på vores ture.
Så vi var meget glade for at Lene ville med selvom jeg kunne forstå på hende at det havde været rigtigt svært at forlade huset uden Lanzo ;.-)) Men nu ser vi fremad og håber at Lanzo snart bliver fit for fight igen.
 
Der var faldet en hel del sne, så det var ret hårdt at komme frem, især når man som mig ikke er i særlig god form, nå ja rund er jo også en slags form ;-))
 
Et snedækket landskab på Åsen
 
Vi havde en del bøvl med tøsernes poter, da de hele tiden fik is imellem deres trædepuder, og jeg havde ellers klippet deres poter ekstra korte for at undgå det værste, men det gav da også en del ekstra pauser, hvor man kunne få vejret igen.
 
Lene fjerner endnu en gang is imellem Ofelia's trædepuder
 
Jeg fik som altid ikke skudt nogle billeder af de rådyr vi så på turen, og vi fik ellers øje på 3 stykker henad vejen, Ofelia opdagede dem slet ikke i dag, men det var måske fordi hun kun havde øje for Lene.
 
Man kan godt se hvem der er lydighedstræner, sådan en opmærksomhed får jeg ikke
 
Vi fik da også et lille hvil på tøsernes bænk, Naya gad dog ikke sidde til skue, som hun ellers plejer, så "billedet" med de 3 piger fik vi ikke i kassen i dag.
 
Lene og Ofelia på tøsernes bænk
 
Til slut så kommer der lige et par billeder af tøserne, som jeg fik skudt på turen, først Naya.
 
Er hun ikke sød, fars pige ;-)
 
 
Ofelia, en charmetrold som altid.
 
Er jeg ikke smuk tænker hun sikkert ;-)
 
Nå men tak for denne gang, måske er vi heldige at der falder en tur af imellem jul og nytår, ellers tager vi bare i Nyskoven og tager lidt flere billeder ;-))
 
Den 14. december, Køge Ås
 
Det var et vidunderligt vejr, minus 3 - 4 gr. celsius og næsten vindstille, stierne på Køge Ås var flere steder dækket af is, så det var med at finde et sikkert spor at gå i, Ofelia var fuldstændig vild med at komme af sted på vores gå tur og Naya fulgte trop.
 
Et af de sædvanlige steder hvor der er chance for at se vildt, fik Ofelia øje på 2 stykker, de tog straks flugten ind i det tætte skov da damen begyndte at give hals, og hoppe vildt op og ned, hun ventede kun på at hendes far ville slippe snoren, men det skete altså ikke, jeg har prøvet at halse efter hende op ad de stejle bakker, prøv bare at spørge Lene, og jeg var tosset på Ofelia resten af den tur ;-).
 
Jeg fik ikke taget så mange billeder af tøserne da jeg ikke turde slippe Ofelia ;-)
 
Naya & Ofelia
 
Vi tog den helt lange tur og nød varmen fra den skinnende sol, begge tøser var godt trætte da vi kom hjem.
 
Sjove ting der vokser på træerne ;-)
 
 
Den 18. november, Køge Ås
 
Kl. 14.30 havde vi en aftale med Lanzo og Lene omkring en lille tur på Køge Ås. Vi fik gået en lille tur på omkring en lille time, for ikke at overbelaste Lanzo for meget mens han stadigvæk er under genoptræning.
Naya, Lene, Lanzo og Ofelia
 
Lanzo siger tak for turen og tak for alle de dejlige godbidder ;-)
 
Den 5. november, Solrød Strand
 
Kl. 12:00 havde tøserne en aftale i Ølby Dyrehospital omkring vaccination og sundhedstjek, samt klipning af klør ;-) Det betaler jeg gerne 50kr,- for pr. hund, da de ikke mener at det er det sjoveste i verden, så er det nemmere at få en dyrelæge til at gøre det.
 
Kl. 15:00 havde vi en aftale med Lene og Lanzo omkring en gåtur ved Solrød Strand, vejret var lidt gråt og trist, men det holdt da tørvejr under hele turen.
 
Lanzo og tøserne fik lov til at rende fri på en stor del af turen og de nød det alle 3, de var flere gange lige ude og dyppe poterne i det kolde vand.
 
Lene som har lidt svært ved at få de ulydige newftøser til at makke ret
 
Som vanligt fik vi vendt verdenssituationen og vi fik snakket en del om det kursus i billedbehandling m.m. som vi har tilmeldt os til i Køge til marts 2011, det skal nok blive sjovt, og nu vi taler om billeder, så har jeg virkeligt meget at lære endnu. Disse billeder er taget på lukkerpriotet, og med ret høj iso, men øvelse gør mester, næste gang vil jeg forsøge med flere forskellige indstillinger, så jeg kan se hvad der virker og hvad der ikke gør, og så håber jeg at jeg har fået min cube til at indstille WB.
 
Lene fortalte også om endnu et par Berner Sennen hunde som har fået konstateret kræft, den ene kun 4,5år gammel og den anden lidt over 7, det er virkeligt trist at denne race skal kæmpe med så stort et problem., for der er virkeligt mange dejlige hunde i blandt dem.
 
Lanzo
 
 
Den 31. oktober, Solrød
 
Ja det blev jo ikke til nogen spændende turer i denne her weekend, men jeg kom da en tur i Karlsunde hundelufte skov, da Nyskoven var proppet med mennesker, så her var det ikke muligt at lade tøserne rende fri.
 
Jeg fik leget lidt med de manuelle indstillinger på mit kamera, men hold da op hvor var vejret dårligt til at tage billeder i, men jeg fik da afprøvet en masse indstillinger for iso, lukketider m.m.
 
Den 14. oktober, Solrød
 
Dejlig dag hvor vi endeligt så Lanzo og Lene igen efter en MEGET lang pause, på grund af Lanzo's tilskadekomst tidligere på året, hvor han var så uheldig at få overrevet korsbåndet i venstre bagben, det har kostet megen sved og hårdt arbejde for Lanzo og Lene at bringe Lanzo tilbage i form til lidt længere gåturer med newftøserne og mig.
Lanzo har brugt megen tid på waterwalker nede i Faxe, og han har også trænet i svømmebasin, samt et utal af ture af meget begrænset længde. Da han stadigvæk har tendens til at skåne sin ben, så giver det lidt problemer med at få opbygget noget muskelmasse, så Lene må hele tiden finde nye metoder for at få Lanzo til at bruge benet fuldt ud, lige nu er det et balanceboard der benyttes til at træne med.
 
Vi havde aftalt at mødes i Karlstrup skoven kl 15.05, så det undrede mig lidt at Lene kom susende forbi ude på vejen, forbi parkeringspladsen hvor jeg holdt med Naya og Ofelia, men hun nåede åbenbart at få øje på min bil, for hun kom da tilbage igen ;-)
Det viste sig at hun havde ment vi skulle gå tur i Karlstrup Nyskov, da det er et betydeligt bedre sted, da hundene har mulighed for at rende løs, og der er ikke så langt tilbage til bilerne hvis Lanzo går træt i selskab med de 2 store tøser, så vi kørte istedet for op til Nyskoven som ligger mindre end 5 minutters kørsel fra hvor vi holdt.
 
Vi fik gået en super dejlig tur og hundene var rigtigt trætte da jeg kom hjem, det samme galdt vist Lanzo. Lene og jeg fik vendt noget af alt det der var sket i perioden, og det var rigtigt hyggeligt at være sammen med dem igen, det er altså sjovere at være flere når man er ude og gå ;-)
 
Tøserne fik en kæmpe pose med godbidder, som Lene havde købt i Herning da hun var over og se WDS 2010, og jeg fik sørme også en gave som jeg sætter stor pris på ;-)
 
Vi glæder os til næste gang, hvor jeg hellere må tage et kamera med, måske bliver det til nogle super billeder da jeg i næste weekend skal på kamerakursus med Tosafoto i Greve, det glæder jeg mig til, især da min opdrætter Jan Søderberg også skal deltage.
 
Den 5. oktober, Jersie
 
Ja jeg kan jo vælge at tolke den larmende tavshed omkring kursus, med at jeg sikkert ingen venner har.
Så selvom jeg har vagt så vælger jeg selv at deltage ;-))
 
 

Kamerakursus

v/Torben Jepsen, Tosafoto

 

- lær at bruge digitalt kamera med manuelle indstillinger.

 

På kurset vil du lære om blændetal, iso, eksponering og lukkerhastigheder og hvilken betydning de indbyrdes tal har i forhold til lys, dybdeskarphed og muligheden for at tage "action-billeder" - fryse et vandløb osv. Du vil også lære om brugen af henholdsvis lukkeprioritet, blændeprioritet og manuel indstilling af kameraet samt anvendelse af ekstern flash og meget andet.

Det er en forudsætning, at du har et kamera med mulighed for manuelle indstillinger. Er du i tvivl, så kontakt underviser Torben Jepsen på telefon 86 24 88 02
 
Den 10. august, Solrød Strand
 
Kl. 08.30 havde vi en aftale med Lanzo og Lene omkring en tur ved stranden, vi kom desværre ikke ud og gå da Lanzo havde været lidt for hård ved sig selv dagen før, da han havde været i selskab med 3 Berner Sennen tøser. Så der var ingen grund til at overbelaste hans ben mere end godt er, vi må jo så bare se frem til efteråret hvor vi så må tage revanche for ALLE de ture vi er gået glip af her i sommer.
 
Lanzo som har scoret sin mors sandal
 
Jeg kan måske nok fortryde lidt at jeg ikke tog våddragten på, for vandet var mere end koldt, men sådan er det vel når man prøver kl. 08.30, inden solen har fået lov til at varme vandet lidt op ;-)
 
Jeg fik ikke taget mange billeder, men her er der da et par stykker af Lanzo.
 
Den 7. august 2010, det 25 Bernermarked
 
Der var en god anledning til at få hils på Lanzo og Lene, som vi vist ikke har set siden en gang i april måned. Lanzo er som bekendt kommet til skade med et overrevet korsbånd, så Lanzo har været igennem en operation og er nu under genoptræning, med blandt andet 3 ugentlige ture på waterwalker på Faxe Dyrehospital.
 
Lene og Lanzo, stiller i Champklassen for Birgitte Schjødt
 
Der kan se flere billeder fra Bernermarked her
 
Super hyggelig dag sammen med en masse søde Berner folk i smukt solskinsvejr og fin stemning. Der var både udstilling/skue samt officielle LP prøver, hvori Lanzo også deltog så godt han nu formåede (I et lidt mere astadigt tempo end man er vant til at se Lanzo).
 
Jeg fik da taget omkring 150 billeder, samt lidt video i HD, men disse videoer må jeg jo erkende er blevet ret ringe, så måske bør man lige læse afsnittet omkring video igen i manualen ;-))
 
I næste uge har vi lavet en aftale med Lene omring en strandtur, det bliver så første gang at tøserne ser Lanzo siden april, nu må vi så håbe at Ofelia passer godt på ham.
 
Den 1. august 2010
 
Søndag eftermiddag var vi en tur i Karlstrup hundelufteskov.
 
Vi gik en "lille" tur på knap 45min, ikke det helt vilde så det var mere en lille hyggetur som kunne give til appetit til aftensmaden.
 
Ofelia og Naya
 
Se lidt flere billeder her
 
Den 30. juli 2010
 
Så er det endeligt blevet sommerferie,efter 2 vilde uger på jobbet med 20 overarbejdstimer ;-)
 
Nu er det tid for lidt kvalitetstid med tøserne, så et af vores mål for de næste 3 uger er en tur på Møns Klint, hvor jeg også håber på at få taget nogle gode billeder med mine nye kameraer. Når vi er på de kanter så smutter vi sikkert også en tur på Nyord, en lille ø, som er forbundet til Ulshale via en bro, hyggeligt lille sted.
 
Et af vores andre mål er Boserup skoven ved Roskilde, som også giver mulighed for at få taget nogle gode billeder, gerne med noget vand i baggrunden.
 
Hvis vejret ellers arter sig, så bliver der sikkert også lidt strandture/svømmeture ved Solrød Strand.
 
Take good care all of you out where ;-))
 
27. juni 2010, skovtur Køge Ås
 
Da vi jo ikke kom af sted til WDS, så måtte vi jo finde på noget andet, så en lille tur på 6 km på Køge Ås i 25gr. varme. Det var super dejligt at komme ud i en "rigtig" skov igen, med en masse søde mennesker som skulle klappe og nusse de to tøser, men hold da op hvor vi savner vores bernerven Lanzo og hans mor ;-))
 
Da tøserne alligevel ikke skal udstilles mere i år, så overvejer jeg at få dem sommerklippet, men jeg må hellere høre min ekspert først ;-))
 
 
Naya og Ofelia tager lige en slapper i skyggen
 
19. juni 2010, Naya fylder 5år
 
I morgen er det Naya's 5års fødselsdag, tænk at jeg nu har kendt familien Søderberg i 5år, ja tiden flyver af sted.
Se lige hvor smuk min førstefødte er.:
 
Naya - 5 år.
 
12. juni 2010
 
Tøserne har lige været i bad, så vi fik taget lidt billeder imens det stadigvæk holdt tørvejr.
 
Ofelia
 
Aften badetur ved Solrød Strand den 22. maj 2010.:
 
Her til aften var vi et smut i vandet ved Solrød Strand, vandet var utroligt klart og usandsynligt lækkert.
Naya og Ofelia blev taget et godt stykke ud og fik så lov til at svømme langs med stranden, det er bare ren fryd at se de 2 tøser svømme, stille og roligt med deres far halsene bagefter ;-))
Jeg fik mig også lige en dukkert, så Anette Rehfeld ikke kan sige jeg snyder ;-)) Glemte jeg at sige at vandet overhovedet ikke var koldt, men bare helt fantastisk......
 
Efter en rimelig lang svømmetur gik vi en lille tur langs stranden, selvfølgelig ude i vandet så tøserne fik lidt ekstra motion, og som det efterhånden er kotume så blev tøserne skamrost af alle dem vi mødte.....rødmer lidt.
 
Efter sådan en tur, så er jeg stolt af at eje sådanne 2 dejlige newftøser, og jeg ville ikke bytte race for en million ;o)
 
 
 
Ofelia klar til at blive blowet ;-))
 
 
Mosede Fortet den 18 april.:
 
I dag kl. 10.00 tager Naya og mig en tur til Mosede Fortet for at træne sammen med de øvrige newfer i lidt lydighed samt lidt svømmetræning, vi starter først op med rigtig træning i vandet efter 2. maj, af hensyn til os mennesker, da vandet stadigvæk er ret koldt selv med våddragt på ;-)
Naya nød virkeligt at være på egen boldgade sammen med sin far, som da hun var ung og gik til lydighedstræning, hun var heller ikke uden evner, hun gik de få øvelser ret flot, selvom det er længe siden vi har trænet, men der er åbenbart nogen ting der sætter sig fast ;-)
 
Solrød Strand den 8. april 2010.:
 
Torsdag eftermiddag kl. 14.00 tog vi en strandtur ved Solrød Strand, Naya og Ofelia stormede direkete ud i vandet, og Naya fik årets første rigtige svømmetur, Ofelia var også tæt på.
 
Vi var igen heldige med vejret, selvom vinden var lidt kold så tæt på Østersøen.
 
Vi fulgte stranden fra Solrød til Trylleskoven, hvor Ofelia var totalt umulig, da hun åbenbart kunne lugte fært af et eller andet så hun kom i snor indtil vi igen var tilbage på stranden.
Naya på vej til Sverige ;-) Hun svømmer bare helt perfekt
 
Bøgeskoven den 2. april 2010.:
 
Update - Nye billeder i galleri, 1000 tak til Lene for de dejlige billeder. Jeg skal lære at tage snoren af tøserne når der tages billeder, eller blive dygtigere til billedredigering ;-)
 
Lidt i 2 afhentede vi Lene og Lanzo for at drage en tur i Bøgeskoven ved Holtug på Stevns, vejret var helt vidunderligt og vi havde helt sikkert fået taget for meget tøj på, men hellere safe end sorry ;-)
Efter en lille afstikker ned til en gård, kom vi vel frem til Bøgeskoven, og NEJ det var ikke Lene's manglende stedsans der svigtede, men min hukommelse, den er jo ikke hvad den har været, er der nok nogen der vil påstå ;-)
Nå, vel fremme ved parkeringspladsen fik hunde lov til at drikke lidt medbragt vand (Kildevand) inden turen gik ind i skoven, nu er det ufatteligt mange år siden jeg selv har været der nede, så jeg kunne ikke huske de forskellige stier i skoven.
Da vi havde gået en rum tid i skoven søgte vi imod vandet således hundene kunne blive afkølet lidt, men der var meget stejle skrænter ned imod vandet, så for ikke at sætte helbredet overstyr så valgte vi at gå lidt imod nord for at finde en nedgang til stranden, vi fandt da også en nedgang og hundene fik mulighed for at få dyppet snuden, og newferne hele hovedet under vand, Ofelia var lige på nippet til en svømmetur, i det ufatteligt smukke vand (Østersøen) Det var flere steder helt blå/grønt, Lene fik taget nogle smukke billeder af hundene, med vandet som baggrund, dem håber vi på at få en kopi af, således vi kan lave nogle kæmpe billeder til at hænge op på væggen.
Da stranden var blokeret af kystsikring og væltede træer, blev vi nødt til at søge tilbage på en sti som fulgte kysten, men da muligheden for at komme tilbage ned til vandet opstod igen, udnyttede vi den mulighed.
Stranden var flere steder en ren forhindringsbane, så vi fik alle sammen lidt ekstra motion, hundene søgte tit ud i vandet i stedet for at kravle over væltede træer, og de elskede det ;-)
Da vi endeligt nåede tilbage til bilen, så var vi efterhånden godt trætte alle sammen.
Naya - FOTO LHS
 
Ca. kl 18 var vi tilbage i Solrød, en dejlig tur på knap 4 timer.
 
Planer for påsken den 31. marts 2010.:
 
Planerne er at vi dagligt skal en tur i skoven eller på stranden, i morgen formiddag går turen til Lellinge skoven, hvor vi ikke har været tidligere, men en gang skal jo være den første.
Vi har også planer om at tage en tur i Bøgeskoven, for her er der også mulighed for at runde stranden og den lille hyggelige havn.
GOD PÅSKE FERIE TIL JER ALLE SAMMEN ;-)
 
Udstilling i Horsens - Egebjerg den 20. marts 2010.:
 
Meget tidligt lørdag morgen drog vi til Slagelse, hvor vi havde en aftale med Susanne og Jan omkring samkørsel til Egebjerg, ca. kl. 07.45 ankom vi til Egebjerg hallen hvor vi skulle udstille for Wanda Kotik fra Polen, det var hendes første optræden i Danmark.
 
Da det langt om længe blev tid for åben klasse tæver, så var begge tøser godt trætte, og især Ofelia som sikkert havde brugt for meget krudt dagen før, var overhovedet ikke villig til at løbe rundt i ringen...hmmmm, så næste gang så bliver der ingen legestue med Lanzo, det må vente til dagen derpå ;-))
 
Naya fik en 1. pr. rødt bånd og Ofelia fik excellent lilla bånd, og det var så det!!!
 
Næste udstilling bliver 1. maj i Slangerup og dagen efter i Hillerød, disse udstillinger er begge to udendørs, så her håber vi på at tøserne er mere oppe på dupperne.
 
Karlstrup Nyskov den 19. marts 2010.:
 
Fredag eftermiddag var vi en lille tur i Nyskoven sammen med Lanzo og Lene, det var en super hyggelig tur, hvor især Ofelia fik løbet en hel del mere end hun plejer, ja en tur i åen sammen med Lanzo blev det også til, så det var 3 beskidte hunde der skulle med hjem, godt at det ikke er mine ALLE 3 ;-)) Naya og Ofelia skulle alligevel hjem i bad så de var klar til at tage på udstilling i Horsens dagen efter.
 
Næste gang vi skal af sted på en lille hyggetur, så bliver lommen fyldt med snacks gulerødder til Lanzo da Lene mener at jeg forkæler ham med for mange godbidder ;-))
 
Men han må jo være sulten da han i følge Lene spiser alt fra træstammer til papkasser ;-)) ......... Ved ikke om overdrivelse fremmer forståelsen ;-))
 
Naya var også i hopla og hun forsøgte flere gange at overmande Lanzo, og hun blev da også lidt betænkelig, da Lanzo siger sjove lyde, så han er sikkert farlig! Men hvis nu søster hjælper lidt til næste gang, så kan det være at de kan få ham ;-))
 
Jersie den 16. marts 2010.:
 
Den 15 marts var vi en tur oppe hos Kennel Newf-dreams for at få klippet Naya og Ofelia, så de er klar til vores første udstilling i år, de 2 tøser kom til at se helt fantastiske ud, så nu er det spændene hvad vores Polske dommer går efter i Horsens.
 
En ting er sikkert og det er at begge tøser er i yderst god kondition, da vi i den senere tid har intensiveret deres daglige gåture, så der er snart ikke en sti i Nyskoven vi ikke har betrådt.
Da vi var afsted i søndags, mødte vi hele 6 rådyr på marken, de forsvandt hurtigt ind i de høje siv, da de fik færten af de 2 tøser, ærgeligt at vi ikke havde kameraet med.
 
Næste opdatering finder sted søndag den 21. marts efter udstillingen i Horsens den 20. marts.
 
Jersie den 11. marts 2010.:
 
Fredag den 12. marts kommer til at stå på en lang gåtur med tøserne, det samme gør lørdag eftermiddag sikkert.
Søndag er det bade dag, så Naya og Ofelia er klar til at blive klippet hos Jan og Susanne i kennel Newf-dreams mandag den 15. marts!!!
 
Til alle mine newfvenner, så glæder vi os til at se jer alle sammen igen i Horsens den 20. marts.
 
Jersie den 8. marts 2010.:
 
Så er vi startet op på daglige gåture på 3,5km man - fre, samt vores vanlige lange ture i skoven i weekenden.
Som noget nyt så er jeg så selv begyndt at løbe samme rute, og det er planen at jeg vil løbe den hver dag, indtil den sidder lige i skabet, derefter slipper jeg nok ikke for at øge distancen, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at fuldføre en halvmarathon i indeværende år ;-)
 
Ofelia og Naya er begge to kommet i en yderst god kondition, så vi ser frem til at deltage i diverse udstillinger resten af året!!!
 
Karlstrup skov den 7. marts 2010.:
 
Vi var lige et lille smut i Karlstrup skov, det var ellers planen at vi skulle have selskab, men det blev ikke til noget!
 
Så fremover går vi sikkert vores ture alene, vi har dog en aftale med Dizzy på næste søndag, Dizzy er en lille Golden Retriever hvalp som bor her i Jersie by, det glæder vi os meget til.
Næste weekend kommer også til at stå i tøsernes tegn, da de skal klargøres til udstillingen i Horsens den. 20 marts.
 
Tidligere nyheder er slettet ved en fejl ;-(( De kan ikke genskabes....hmmmm